Smeden i Over Randlev

Opdateret: 1. juli 2019

Forfatter: Anne Jønsson


Historien handler om Thomas – SMEDEN i Over Randlev. Smeden, der gik konkurs i en alder af 75 år, fordi hans kone havde den formastelighed at dø fra ham og han ikke selv kunne finde ud af det der med at skrive regninger.


Hvis man ville betale ham for udført arbejde var det derfor nødvendigt, man selv holdt regnskab og sørgede for at betale. Denne egenskab var det desværre ikke alle kunder, der besad!




JA - det er en GAMMEL historie, men én af dem, som vi igen og igen fortæller i vores familie.



Smeden, som jeg husker, som et af de mest fantastiske mennesker. 1 meter og 60 cm høj og meget rund om maven. Smeden, som – når han blev beruset, sang en revyvise, som begynder sådan her ”Jeg er en træt gammel dreng, jeg har ikke set en seng, siden jeg kom i land med kontanter” ... Smeden, som har ligget under mulde ”de sidste mindst 30 år, men om hvem vi stadig fortæller historier, og dét bliver historierne om ham ikke ringere af. Dette er én blandt mange historier om Thomas.


Min far Holger Midtgaard var lærer på vores lokale Randlev Centralskole. Det var oktober, og der havde været skolefest. Det var en torsdag aften, og klokken var omkring 23:00, da vi kom hjem.

Vi havde et gammelt oliefyr, som havde det med at opføre sig underligt en gang imellem. Fyret havde denne aften bestemt sig til at strejke, så vi kom hjem til et iskoldt hus. Det var før oliekrisen i 1973, så isolering var ikke noget man gik så højt op i dengang. Min søster og jeg blev gennet op i samme seng, så vi kunne varme hinanden. Min mor skulle tidligt på arbejde dagen efter, så hun skyndte sig også i seng. Inden hun gik, hørte jeg hende sige til min far: ”Hvis du ikke selv kan starte fyret, så kom op i seng, så må vi have smeden til at kigge på det i morgen. Du kan lige understå dig i, at gå ned til Thomas på denne tid af aften”.


Min far tog gammelt tøj på, og gik ud til fyret. Jeg faldt ret hurtigt i søvn, men vågnede ved fire-tiden om morgenen, fordi jeg skulle tisse. Der var heldigvis kommet varme igen, så jeg listede ud på toilettet. Jeg kunne høre min far snakke nedenunder, så da jeg havde forrettet min nødtørft, listede jeg ned af trappen til køkkenet. Dér sad Thomas og min far. De var i gang med kaffepunch nummer 5 tror jeg, og humøret var temmelig højt.


Det viste sig, fortalte min far senere – at han, da han selvfølgelig ikke selv havde kunnet starte fyret, alligevel var gået ned til Thomas (på trods af min mors formaninger).

Der var lys i stuen, kunne han se, så han havde banket på. Først på yderdøren. Der blev ikke svaret. I Randlev var det – dengang – kutyme at lukke op og gå ind i bryggerset. Her bankede far på køkkendøren – ingen svar. Han åbnede og gik videre. Stuedøren stod på klem, og far bankede endnu engang. Ingen svar. Han gik ind i stuen, og her sad Thomas og snorkede i en lænestol. Far overvejede lidt, om han skulle liste af igen, men gik så alligevel hen og stillede sig ved siden af stolen. Han rømmede sig og rørte Thomas på skulderen.


Resultatet udeblev ikke. Thomas vågnede med et sæt og satte sig hurtigt op, samtidig med at han på klingende jysk udbrød: ”Ja – A’ kommer nu”.

Nu sad de så her med puncherne og min far som skulle op og på arbejde om fredagen var i lige så højt humør som Thomas. Jeg blev gennet i seng igen, men inden jeg faldt i søvn hørte jeg Thomas synge ude på Kirkevej mens han vandrede hjem til sig selv: ”Ja’r en trat gammel dreng” ...


PS: Jeg erindrer ikke så meget om fredag morgen, men jeg husker dog, at min far var meget stille, mens vi spiste morgenmad og dén dag gik vi op til skolen. Jeg tror, han havde godt af den friske luft.

45 visninger1 kommentar

© 2020 by A2 grafisk